Brugervejledning
Installationssystemer
Tegn varme-, vand-, afløbs-, el- og ventilationssystemer som diagrammer på planen, med kilder, endepunkter og strækningerne mellem dem, og eksportér dem som et IFC-netværk.
Fanen Installationer tegner bygningens installationer, sådan som en ingeniør skitserer dem: et system pr. installation, dets kilde (en kedel, en vandmåler, en faldstamme, en eltavle, en ventilator), dets endepunkter (radiatorer, håndvaske, toiletter, stikkontakter, lamper, indblæsningsventiler) og Strækninger mellem dem. Hver knude er et rigtigt IFC-element med sine porte; hver strækning er et rør-, kanal- eller kabelsegment; forbindelserne holder, når du flytter ting.

Et system med ét klik
Fanen Installationer samler sine værktøjer i tre grupper: System (Nyt system ▾ med installationerne, Redigér system, Systemer…, Installationsplan, Åbne porte og Skemaer ▾), Strækninger (Strækning, Placér knude, strækningsredigeringerne, Luk sløjfen og Gade ▾) og Kabelbakker og ventilatorer (Kabelbakke, Ventilatorer ▾, Læg i kabelføring, Kanal til udløb, Ventilatortyper). En knap med ▾ åbner sin liste; hvert værktøj beholder sine bogstaver, og Kommandoer… og Mine værktøjer finder det som før.
Under Nyt system vælger du installationen (Varme, Vand, Varmt vand, Afløb, El, Ventilation) og klikker i planen. Lapin placerer hele systemet: kilden, hvor du klikkede, et første endepunkt nogle meter væk og strækningen mellem dem. Systemet åbner til redigering.

I redigeringstilstanden er alt, der ikke er systemet, falmet, og kun systemets knuder og strækninger kan vælges. Træk kilden og endepunktet derhen, hvor de skal være: deres strækning følger med. Tilføj endepunkter med + Radiator, + Håndvask… i egenskabspanelet, eller med værktøjerne under Varme, VVS, El og Luft: hvert nyt endepunkt kobles på systemet med sin egen strækning, fra kildens nærmeste ledige port eller fra den nærmeste strækning (en T-forgrening). Færdig (eller Esc) forlader redigeringstilstanden og fortæller dig, hvor mange bøjninger og T-stykker systemet har, og hvad der stadig er åbent. Redigér system (ES) åbner det igen.
Strækninger
Strækning (RN) tegner en strækning punkt for punkt; tryk på Enter for at afslutte. En ende, der lander på en åben port, forbindes med den; en ende, der lander på en strækning i samme system, forgrener sig fra den.
Forbind kobler en strækningsende til en knude eller til en anden strækning; Afbryd frigør den. Åbne porte markerer alt, der stadig ikke er forbundet.
At omforme en strækning
Markér en strækning: dens greb sidder på linjen, som den er tegnet, også efter du har flyttet de knuder, den forbinder.
- Træk i et greb for at flytte det hjørne frit.
- Træk i midten af et ben for at skubbe benet til siden; benene ved siden af strækkes, så en retvinklet føring forbliver retvinklet. Skub det første eller sidste ben, og Lapin tilføjer et forspring der, så enden bliver på sin port.
- Ctrl-klik på et greb for at fjerne det, eller på midten af et ben for at tilføje et; Tilføj greb sætter et, hvor du klikker.
- Omvej (DU) fører en strækning uden om noget, der er i vejen: klik på strækningen, hvor omvejen starter, klik, hvor den slutter på samme ben, flyt derefter til den side, den skal gå, og klik (eller skriv afstanden). Strækningen går ud, langs og tilbage, med fire nye hjørner; den beholder sine forbindelser.
- Tegn stien igen (RP) giver en strækning en ny føring: markér den (eller start på den), og tegn stien punkt for punkt, Enter for at afslutte. Strækningen beholder sit system, sin størrelse og sine forbindelser, og dens ender går tilbage på deres porte.
- Redigér → Opdel element deler en strækning i to, hvor du klikker: en muffe (en inline-fitting, IfcPipeFitting CONNECTOR) forbinder de to dele ved snittet, deres ender i dens midte, så deres længder summer til strækningens. Den anden del overtager det, strækningens ende sad på, og hver afgrening bliver på den del, den forbinder til. En parret strækning (frem og retur) står tilbage med to åbne ender dér. Redigér → Trim/forlæng elementer fører en stræknings ende til en grænse (enden slipper den port, den sad på), og Forskyd kopierer en strækning parallelt. En afgrening på den del, et trim skærer væk, afvises.

Knuder
Hver knude har en Rolle: en kedel, en radiator, en fordeler, en vandmåler, en håndvask, en køkkenvask, et toilet, et brusebad, et badekar, en faldstamme, en renseåbning, en eltavle, en stikkontakt, en lampe, en kontakt, en ventilator, en indblæsningsventil, en udsugningsrist, en ventil, en stigning/fald, en prop. Rollen giver den dens IFC-klasse, dens porte, dens størrelse og dens symbol på planen. En ventil, en måler eller en kontakt, der slippes på en strækning, deler den og sidder i midten. En Stigning / fald fører en strækning til en anden kote eller til etagen ovenover.

I egenskabspanelet viser en knude sit system, sin rolle og sine porte (åbne eller forbundne); en strækning viser sine to ender. Begge tager systemets standardværdier, medmindre du giver dem en værdi: størrelse, kote, det plan de føres i (gulv, loft, væg), parvis eller enkelt, materiale, fald.
Systemer
Systemer… viser projektets systemer og standardværdierne for det aktuelle: størrelsen, planet og koterne for hvert plan, faldet (afløb), om strækninger tegnes parvis (varme: frem- og returløb) og med hvilken afstand, materialet og isoleringen. Ændr en standardværdi, og alle knuder og strækninger uden deres egen værdi følger med.

Planer, lister og IFC
Installationsplan laver en plan med fagområdet installationer for niveauet, ordnet under sættet Installationer i browseren. Udstyrsliste og Strækningsliste under System → Skemaer er skemaer som alle andre: de sættes på ark og eksporteres med dem.
Ved eksport til IFC er hvert system et IfcDistributionSystem, hver knude og strækning har sine IfcDistributionPorts, og forbindelserne skrives mellem portene, så netværket ankommer til et andet program forbundet fra kilden til det sidste endepunkt.
Gas og fyringsolie
Gas og Fyringsolie er egne fag under Nyt system. Et gassystem angiver sin gas (Naturgas eller F-gas) og sin Trykklasse (lavtryk i huset, mellemtryk i gaden) i Systemer…; dets rør er som standard sorte stålrør på væggene i 2,1 m og kan være kobber, flerlagsrør eller PE 100 til det nedgravede. Fyringsolie løber i kobber.
Et hus' gasinstallation begynder ved målerskabet på facaden. Klik Nyt system → Gas: målerskabet sættes hvor du klikker og en gaskedel indenfor, forbundet af en strækning. Undervejs sætter værktøjerne under Gas gasregulatoren, gasmåleren, hovedhanen for gas, apparathanerne og fleksible tilslutninger på strækningen, som de deler ligesom enhver fitting; gaskomfuret og gasvandvarmeren forbindes med installationen af deres egen strækning. Hvor et gas- eller olierør går gennem en væg, går det gennem et foringsrør, tegnet og talt med strækningen. En gaskedel tegnet i varmesystemet som dets kilde forbindes med gasinstallationen fra sine egenskaber (knappen + med gassystemets navn).

Hvert apparat beholder sit forbrug (m³/h) og sin apparattype efter aftrækket (A uden aftræk, B åbent aftræk, C lukket), til listerne og dimensioneringen.
Fyringsolie sætter en olietank (inde, ude eller nedgravet) og en oliekedel; påfyldningsstudsen og udluftningshætten forbindes med tankens påfyldning og udluftning, og oliefilteret sidder på fremløbet.
Forsyningen i gaden
Under Strækninger → Gade lægger Gasledning langs… (GM) en gasledning langs det du klikker — en vej, en linjeføring, en tegnet linje, en væg — med afstand til linjen og dybde (jorddække) fra kommandolinjens bjælke; under et terræn måles dybden fra jorden, ellers fra etagen. Gasledning tegner den punkt for punkt. Ledningen kommer i et mellemtryks-gassystem af PE-rør med sit advarselsbånd.
Stikledning (GS): klik ledningen, så målerskabet. Lapin sætter en anboringsbøjle på ledningen, lægger stikledningen vinkelret fra den i dens jorddække hen til skabet og fører den op i skabet dér.




Mængdeliste for gas og olie under System → Skemaer viser system for system rørene efter materiale og diameter med deres længde (og heraf stigrørene), bøjninger, T-stykker og foringsrør, advarselsbåndet, haner, målere og skabe og apparaterne med installeret forbrug og effekt. I IFC er et gassystem et IfcDistributionSystem af typen GAS og et oliesystem FUEL; målerskabet er et IfcDistributionChamberElement, måleren en IfcFlowMeter GASMETER, hanerne IfcValve, komfuret en IfcBurner, tanken en IfcTank.

At dimensionere rørene ud fra apparaternes forbrug og eftervise tryktabet er ingeniørarbejde, i udgaven Lapin MEP.
Brandsikring
Brandalarm og Brandhaner er egne fag under Nyt system, deres enheder sættes med Placér knude, og sløjfen lukkes med Luk sløjfen i gruppen Strækninger.
Nyt system → Brandalarm sætter brandcentralen hvor du klikker og en første røgdetektor ved siden af, forbundet af sløjfens kabel. Hver enhed du sætter derefter (Røgdetektor SD, Varmedetektor HD, Brandtryk MC, Sirene, Sirene med blink) forbindes med sløjfens åbne ende, enheden sat før den. Kablet løber fra én enhed til den næste i den rækkefølge, du sætter dem. Luk sløjfen fører kablet fra den sidste enhed tilbage til centralens retur, så sløjfen fødes fra begge ender. Kablet er et brandsikret kabel i loftet.

Hver detektor viser sin dækning som en stiplet cirkel. Som standard kommer radius fra projekteringstabellen for et plant loft op til 6 m: 5,8 m for en røgdetektor, 3,6 m for en varmedetektor. Giv en detektor sin egen Dækningsradius i dens egenskaber, når rummet, dets højde eller dets loft kræver en anden værdi.
Nyt system → Brandhaner sætter et brandpumpeanlæg og en første brandslangevinde forbundet med det af et galvaniseret stålrør (DN 50 som standard). Hver slangevinde sat derefter tilsluttes nettet med et T-stykke. Slukningsvandsreserven føder pumpen gennem pumpens egen sugestuds, og brandvæsenets indføding forbindes i hånden med Strækning. Brandhane og Sprinkler fuldender nettet. En brandslangevinde tegner sin rækkevidde som en stiplet cirkel: sin Slangelængde (20 m som standard) plus sin Kompakt stråle (6 m). Indstil begge, som normen kræver for bygningen.


Mængdeliste for brandsikring under System → Skemaer viser system for system:
- centralerne, detektorerne, brandtrykkene og sirenerne;
- sløjfens kabel med dets længde, og om hver sløjfe er lukket;
- reserven, pumpeanlæggene, brandhanerne og sprinklerne;
- rørene efter materiale og diameter, med deres bøjninger og T-stykker.
I IFC er begge systemer af typen FIREPROTECTION. Centralen er et IfcUnitaryControlElement ALARMPANEL, detektorerne IfcSensor (SMOKESENSOR, HEATSENSOR), brandtryk og sirener IfcAlarm, brandhaner og sprinklere IfcFireSuppressionTerminal, og sløjfens kabel et IfcCableSegment.

At placere detektorerne rum for rum ud fra projekteringstabellen og eftervise, at hvert rum er dækket af detektorer og brandhaner, er ingeniørarbejde, i udgaven Lapin MEP.
Udsugningsventilatorer
Ventilatorer (i gruppen Kabelbakker og ventilatorer på fanen Installationer) sætter udsugningsventilatorer til bad og køkken som selvstændige elementer, hver af en type, du konfigurerer:
- Vægventilator (VF): en aksialventilator på en væg, der blæser lige ud gennem den;
- Loftventilator: en ventilator under loftet med en kanal ud af siden;
- Kanalventilator: en rørventilator i loftsrummet, på kanalen;
- Vinduesventilator: en ventilator sat i et vindues rude;
- Loftventilator med lys: en loftventilator med en lampe i risten;
- Ventilator med lamelpanel: et vægpanel med lameller ved siden af ventilatoren og en afdækning under den.
Vælg et værktøj og klik. En væg-, vindues- eller lamelpanelventilator sættes på den vægflade, der er nærmest klikket (inden for 600 mm), med forsiden mod rummet og midten 2,1 m over gulvet (en vinduesventilator 1,9 m). En loftventilator sættes, hvor du klikker, under rummets loft; en kanalventilator 250 mm over det. Kommandolinjens bjælke vælger den type, værktøjet sætter, blandt projektets typer eller Lapins indbyggede (en vægventilator Ø100 med fugtføler, en loftventilator med lys og bevægelsesføler, en kanalventilator til to badeværelser…).
En vægventilator skærer et rundt hul gennem sin væg, 20 mm bredere end dens kanal: væggens udsparing, som en installationsledning har (den vises som et åbningsvolumen i plantegninger og går i IFC som en åbning i væggen). Den findes ud fra, hvor ventilatoren står, så en ventilator, der flyttes langs væggen, tager sit hul med. En vinduesventilator sidder i ruden og skærer intet.

Plantegninger tegner en ventilator med dens installationssymbol: en cirkel med vinger, dens front på væggen, dens bøsning stiplet gennem væggen og en pil i luftens retning; en loftventilators rist stiplet, da den er over snittet. Loftplaner, snit, opstalter og 3D tegner legemerne.
Kanal til udløb fører en loft- eller kanalventilators luft ud: klik på ventilatoren og så der, hvor kanalen går ud. Kanalen er en ledning i projektets system Udsugning bad (oprettet med den første kanal; den skærer de vægge, den går igennem), lige så bred som ventilatorens kanal, i højde med dens studs. Den ender i en hætte på væggens yderside eller, med Gennem taget slået til i bjælken, i et rør, der stiger op til en hætte på taget. Flyttes eller hæves ventilatoren, følger kanalens start med.

Ventilatortyper
Ventilatortyper åbner typerne: projektets og de indbyggede, der tilføjes med et klik. En type fastlægger:
- sin montering (dem, dens slags tillader) og sin kanalstørrelse (Ø100, 125, 150 eller 200 mm);
- ristens form (rund eller firkantet), størrelse, mønster (lameller, slidser, ringe eller glat) og finish (hvid, sølv, sort, rustfri eller krom);
- sin luftmængde (m³/h) og effekt (W);
- sin styring: en afbryder, en fugtføler, en timer, begge eller en bevægelsesføler;
- et tilbageslagsspjæld, og en loftventilators lys, en kanalventilators længde, et lamelpanels bredde og højde, kun vist hvor de gælder.
Forhåndsvisningen ved siden af er motorens: plansymbolet øverst, fronten nederst. Alle ventilatorer af en type følger en ændring.

Vælg en ventilator for at ændre dens type, dens højde over gulvet, dens drejning og, når den har en kanal, dens udløb (væg eller tag) og hvor højt udløbet rager over kanalen. Træk i grebet i midten for at flytte den, i grebet foran den for at dreje den.

Lister, økonomi og IFC
Ventilatorliste viser hver ventilator med rum, slags, størrelse, luftmængde, montering, styring, højde og udløb samt den samlede luftmængde. Kontrol af udsugning pr. rum viser hvert badeværelse, toilet og køkken (og hvert rum med en ventilator) med dets rumfang, den udsugning, det kræver, og hvad dets ventilatorer giver: et badeværelse 8 luftskifter i timen og mindst 54 m³/h, et toilet 6 og 25 m³/h, et køkken 6 og 108 m³/h. Det er vejledende værdier; kontrollér dem mod den norm, du projekterer efter.
En ny type har økonomiposten LAP-FAN, talt pr. ventilator (Udførelse → Tildel poster… ændrer den).
IFC skriver en ventilator som en IfcFan af en IfcFanType med dens foruddefinerede type (PROPELLORAXIAL for en væg- eller vinduesventilator, CENTRIFUGALRADIAL for en loftventilator, TUBEAXIAL for en kanalventilator) og Pset_FanTypeCommon (NominalAirFlowRate, NominalPowerRate); væggens hul som en IfcOpeningElement. Lapin læser dem tilbage som sine egne ventilatorer.
Koordinering: åbningsvolumener og kollisionskontrol
Hver åbning i en væg, et dæk eller et tag kan være et åbningsvolumen for sig: et legeme så stort som åbningen, gennem hele værtens tykkelse, beklædning medregnet. Kollisionsprogrammer (Navisworks, Solibri, BIMcollab) tester installationer mod sådanne volumener med "helt indeni": et rør, en kanal eller en kabelbakke helt inde i et volumen er i orden; en, der stikker ud, eller som krydser en væg uden åbning, er en kollision. Lapin kører selv den samme kontrol.
Administrer → Kollisionskontrol… kører kontrollen kun, når du beder om det: intet starter den af sig selv, hverken en ændring eller Administrer → Kontrol. Dens fane Indstillinger bestemmer, hvilke åbninger der laves volumener for (åbninger i vægge, døre, vinduer, dæk og tage), hvor meget større eller mindre end åbningerne de er (Forskydning af volumen), og den Frigang et installationselement skal holde fra et volumens sider. Kør kollisionskontrol går én gang gennem hvert rør, hver kanal og hver kabelbakke — Lapins føringer og segmenterne i en importeret installationsmodel ligeså, og en installationsmodels egne udsparinger — og gemmer det fundne som projektets kollisionsrapport med datoen for kørslen, indtil den køres igen. Ændres modellen bagefter, siger rapporten, at den er forældet. Dens problemer er grupperet efter art og nummereret, og hvert nummer bevares fra den ene kørsel til den næste:
- Ingen åbning: den går gennem værten, hvor den ingen har;
- Ikke skåret: bærende eller snitrækkefølge: ingen åbning, fordi føringernes egne åbninger (nedenfor) ikke skærer den vært;
- For lille åbning: den går gennem en åbning men stikker ud af den, frigangen medregnet; Mangler siger med hvor mange millimeter på den værste side;
- Tomt volumen (med Tomme åbninger afkrydset i Indstillinger): en væg- eller dækåbning, som intet går igennem (et trapperum er aldrig et).

Hvert problem er Skal løses, Løst eller Ignoreret, med en kommentar. Et klik på en række viser parret i 3D, begge valgt (alene i 3D skjuler resten indtil videre); pilene går til den forrige og den næste. Markér i visningen (også Vis → Kollisionsmærker) tegner hvert åbent problem i planen, snittet eller facaden forrest som en rød sky med sit nummer, kun på skærmen.

Lav åbning skærer en enkel åbning om elementet i væggen (rund for et rør eller et kabel, rektangulær for en kanal) eller i dækket, med siderne i frigangens afstand og størrelsen rundet op, som snitrækkefølgens installationsregel siger; Forstør åbning forstørrer den for lille åbning. Løs de valgte gør det for hver afkrydset række, Ignorer og Genåbn sætter deres status; hver er ét trin at fortryde. Rapporten siger så, at den er forældet: kør den igen, og det løste står som Løst (vis løste). Dens linje siger så, ved hvilken kørsel den blev fundet løst, og hvordan den er nu: åbningen, den går igennem, og føringens størrelse i den (Resolved at the run of 04.11.2026 15:20: opening V1 200 mm, run 160 mm.), eller at føringen ikke længere går igennem; hver kørsel derefter opdaterer størrelserne.

BCF gør de åbne kollisioner til bemærkninger af typen Clash med deres synspunkter (Administrer → Bemærkninger til modellen…) og gemmer dem som en BCF-fil; kørt igen opdaterer den de samme bemærkninger. CSV og PDF gemmer rapporten som en liste. Administrer → Kontrol læser kun rapporten: dens åbne kollisioner er advarsler, og det er en forældet rapport også.
Føringer der skærer deres egne åbninger
Snitrækkefølgen (Administrer → Snitrækkefølge) rummer også installationsføringer, over vægge, dæk og tage. Med Føringer skærer vægge, dæk og tage slået til skærer en føring, der krydser en væg, et dæk eller et tag, sin egen åbning der: rund for et rør eller et kabel, der går vinkelret igennem, rektangulær for en kanal eller en skrå føring, så stor som føringens yderside (dens isolering, et gasrørs beskyttelsesrør) plus Frigangen rundt om, rundet op til trinnet, aldrig under Mindste åbning. Åbningen gemmes ikke for sig: den flytter sig og vokser med føringen og forsvinder, når føringen forsvinder eller ikke længere krydser. Den er et volumen som enhver åbning (tegnet, listet, kontrolleret), og IFC-eksporten skriver den som IfcOpeningElement med Lapin_ProvisionOpening (og som udsparing med Åbningsvolumener afkrydset), så en kontrol kørt igen ikke finder noget at melde. En væg, et dæk eller et tag, der står over føringerne i snitrækkefølgen (efter klasse eller materiale), skæres ikke, og heller ikke en bærende (LoadBearing i dens Pset_…Common), medmindre skær også dem er afkrydset: kollisionskontrollen melder dem som Ikke skåret. En nedrevet føring skærer intet, og hvor en føring allerede går gennem en åbning, skæres ingen. Et system kan bestemme andet i Installationer → Systemer… (Føringer skærer vægge, dæk og tage: som snitrækkefølgen, ja, nej). Det er slået til i et nyt projekt; et projekt lavet før holder det slået fra, indtil det slås til.
I en buet væg findes åbningen, hvor føringen møder buen, med bredden målt langs den; en rektangulær har radiale sider, som en dørs eller et vindues. I et tag skæres den i den tagflade, føringen går igennem: lodret for et rør, der står op (en udluftning), trukket ud langs føringens forløb for en skrå, som i et dæk; åse og kip under tagfladen skæres ikke, og kollisionskontrollen melder en føring gennem dem. At flytte en føring eller ændre dens størrelse genopbygger kun de vægge, dæk og tage, den krydsede eller krydser nu, uanset hvor stor modellen er. Lapins egen IFC læst ind igen tager ikke disse åbninger igen, når deres føringer også kommer med (føringerne skærer dem igen, aldrig to gange); uden deres føring (udeladt af importen, eller et projekt hvis føringer intet skærer) kommer hver ind som en åbning i sin bygningsdel, så intet går tabt.

Fanen Volumener viser hvert volumen med sit mærke (V1, V2… etage for etage), værten, døren eller vinduet i det, størrelse og dybde; et klik vælger åbningen.

Vis → Åbningsvolumener tegner dem med 3D-visningen forrest i 3D, gennemsigtigt violette med deres mærker; et klik vælger åbningen.

Med en plan, et snit eller en facade forrest tegner Vis → Åbningsvolumener dem i den visning, som en koordineringstegning viser udsparinger: skåret hvor visningen skærer dem (en vægs åbning gennem vægtykkelsen, et dæks gennem pladen), set hvor den ser dem (en dækåbning under planens snit, en vægåbning på den flade en facade ser på), stiplet når en vægåbning ligger under snittet eller en dækåbning over det; hver krydset fra hjørne til hjørne, med sit mærke og under det størrelsen og en vægåbnings underkant (400×200 +0.90, Ø200). Motoren tegner dem sammen med resten af tegningen, så tegningsark, PDF og DXF (lag VOIDS) udskriver dem som skærmen viser dem.

En udsparings mærkat står ved siden af den, på tværs af væggen, hvor intet andet er tegnet: en dørs slagfelt, dørens eller vinduets mærke, andre mærkater. Er begge sider af væggen optaget, flytter den langs væggen forbi åbningen, ellers længere ud.

For at flytte en mærkat klikker du på den (eller på udsparingen): det vælger åbningen, hvis mærkat viser et firkantet greb til at flytte den og et rundt til at dreje den. Ctrl/⌘-klik på et greb sætter mærkaten tilbage, hvor den står som standard, eller vandret igen. En flyttet mærkat gemmes af den visning, langs og på tværs af væggen fra udsparingens midte, så den følger åbningen, når væggen flyttes; tegninger og PDF udskriver den, hvor du satte den.

Det er en indstilling på visningen, også i dens egenskaber (Vis → Visningsindstillinger): Åbningsvolumener, og Udsparingers størrelser for størrelsen under mærket. Som standard tegner ingen visning dem; visningsstilen Koordinering (Administrer → Visningsstile, valgt som visningens Stil) tegner dem i hver visning der bruger den. Deres linjer er kategorien Volumener: penne og farver i Administrer → Objektstile (snit-, projektions-, skjulte og overliggende linjer), vist eller skjult pr. visning i Vis → Synlighed / Grafik….
For at give volumenerne til et kollisionsprogram markeres Åbningsvolumener i Filer → Eksportér IFC eller Fragments… (eller Eksportér 3D…). I IFC er hvert volumen en IfcBuildingElementProxy af typen PROVISIONFORVOID med Pset_ProvisionForVoid (Shape, Width, Height, Diameter for en rund, Depth) og Lapins Lapin_OpeningVoid (mærke, slags, vært, åbning og forskydning), knyttet til sin vært; åbningerne forbliver IfcOpeningElement. Hvert volumen beholder sit GlobalId fra eksport til eksport. I en mesh-eksport er de en gruppe for sig, Opening voids. Uden markering er eksporterne som før.
MEP Pro
Ingeniørarbejdet på netværket — den belastning hver strækning bærer og den dimension der kan klare den, kontrollerne (åbne ender, skarpe bøjninger, fald på afløb, overbelastede kilder), føringsreglerne efter materiale (kobber i trin på 45°, PVC der drejer højst 45°), radiatorer foreslået under vinduer, føringer foreslået langs væggene, en strækningsprofil og et systems isometri — ligger i udgaven Lapin MEP, som føjer grupperne Dimensionering og Assistenter til denne fane.